{"id":3782,"date":"2019-07-19T16:14:24","date_gmt":"2019-07-19T14:14:24","guid":{"rendered":"http:\/\/academicrightswatch.se\/?p=3782"},"modified":"2019-08-19T11:06:49","modified_gmt":"2019-08-19T09:06:49","slug":"sommarkronika-av-marianne-stidsen-missbruket-av-tal-och-statistik-i-metoo-debatten","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/academicrightswatch.se\/?p=3782","title":{"rendered":"Sommarkr\u00f6nika av Marianne Stidsen: Missbruket av tal och statistik i MeToo-debatten"},"content":{"rendered":"

Vi forts\u00e4tter v\u00e5r serie sommarkr\u00f6nikor exklusivt skrivna f\u00f6r ARW av betydande nordiska intellektuella med en text av Marianne Stidsen, som \u00e4r lektor vid K\u00f6penhamns universitet och ledamot av Det Danske Akademi. Texten, som vi publicerar i danskt original, anknyter till Stidsens aktuella bok \u201dDen nordiske MeToo-revolution 2018 \u2013 og dens omkostninger\u201d. I MeToo-debatten har f\u00f6rnuft och personligt ansvar f\u00e5tt l\u00e4mna plats f\u00f6r tal och pseudoobjektivitet, skriver Stidsen i kr\u00f6nikan.<\/em><\/p>\n

<\/p>\n

Misbruget af tal og statistikker i MeToo-debatten<\/strong><\/h2>\n

I Den nordiske MeToo-revolution 2018 \u2013 og dens omkostninger<\/em>kaster jeg et kritisk blik p\u00e5 de negative konsekvenser, som MeToo-bev\u00e6gelsen har for\u00e5rsaget b\u00e5de generelt og for de nordiske velf\u00e6rdssamfund i s\u00e6rdeleshed. Ud fra tre konkrete sager, som jeg har v\u00e6ret med til at diskutere \u2013 sagen om Svenska Akademien, sagen om rektorfyringen p\u00e5 Forfatterskolen i K\u00f8benhavn og sagen om de nye adf\u00e6rdsregler p\u00e5 K\u00f8benhavns Universitet \u2013 fors\u00f8ger jeg at give et bredere billede af, hvor dybt bev\u00e6gelsen faktisk griber ind i det demokratiske velf\u00e6rdssamfunds v\u00e6rdigrundlag. Herunder n\u00e5r det g\u00e6lder sp\u00f8rgsm\u00e5let om institutionernes autonomi og de ansattes ytringsfrihed.<\/p>\n

Obskurantistisk talmagi<\/em><\/h3>\n

Et af de problemer, bogen tager fat i, handler om, hvordan statistikker i MeToo-debatten pustes kunstigt op ved at v\u00e6re pisket frem gennem kampagner p\u00e5 de sociale medier, der ofte er medieinitieret \u2013 den s\u00e5kaldte \u2019kliktivisme\u2019 \u2013 og ved at basere sig p\u00e5 et l\u00f8st defineret grundlag, hvor deciderede fysiske overgreb rangerer side om side med kategorier som \u2019upassende opf\u00f8rsel\u2019, \u2019u\u00f8nsket seksuel opm\u00e6rksomhed\u2019 osv. Og hvor det tillige er folks \u2019oplevelse af at v\u00e6re kr\u00e6nket\u2019, der st\u00e5r i centrum. For eksempel i den seneste APV-unders\u00f8gelse fra K\u00f8benhavns Universitet, som Uniavisen slog stort op under overskriften: \u201986\u2019. Et tal der refererede til ansatte p\u00e5 KU, der i l\u00f8bet af 2018\/19 skulle have f\u00f8lt sig udsat for u\u00f8nsket seksuel opm\u00e6rksomhed.[1]<\/a><\/p>\n

Denne obskurantistiske talmagi, som man kunne kalde det, der tilmed i en del tilf\u00e6lde hviler p\u00e5 andenh\u00e5ndsindberetninger, n\u00e6rmer sig ikke kun akademisk \u2013 s\u00e5 vel som journalistisk \u2013 uvederh\u00e6ftighed. Den er ogs\u00e5 blevet brugt til aktivt at fors\u00f8ge at lukke munden p\u00e5 kritiske r\u00f8ster inden for akademia.<\/p>\n

N\u00e5r \u00e9n fjer bliver til fem h\u00f8ns<\/em><\/h3>\n

Et dansk eksempel p\u00e5 dette er lektor Camilla M\u00f8hring Reestorff fra Institut for Kommunikation og Kultur p\u00e5 Aarhus Universitet, der i for\u00e5ret lavede en unders\u00f8gelse af ordet #MeToo\u2019s forekomst i facebookopslag p\u00e5 danske medier.[2]<\/a>Unders\u00f8gelsen viste, at holdningen til MeToo angiveligt havde v\u00e6ret beklageligt negativ. (Jeg blev selv n\u00e6vnt som en, der havde gjort sig skyldig i negativ MeToo-omtale, fordi jeg bl.a. havde brugt et udtryk som \u2019usund folkedomstol\u2019). Pr\u00e6missen for unders\u00f8gelsen var alts\u00e5, at MeToo havde v\u00e6ret indiskutabelt positiv. Og at den negative omtale af bev\u00e6gelsen i pressen af undertegnede og andre havde v\u00e6ret med til at sk\u00e6vvride debatten og skabe et un\u00f8digt negativt billede af #MeToo i den danske offentlighed.[3]<\/a><\/p>\n

Som argument for, at man helst ikke m\u00e5tte diskutere MeToo kritisk, henviste Reestorff til nogle andre tal fra Dansk Institut for Folkesundhed, der viste, at selvom antallet af egentlige overgreb i form af vold i parforholdet ikke var steget i ti \u00e5r \u2013 p\u00e5 n\u00e6r, n\u00e5r det handlede om mandlige ofre \u2013 s\u00e5 var der en stigning i is\u00e6r yngre kvinders oplevelse af at blive kr\u00e6nket, n\u00e5r det gjaldt mere diffuse kategorier som \u2019u\u00f8nskede invitationer\u2019 etc.<\/p>\n

Efter min opfattelse bygger Camilla M\u00f8hring Reestorff sine konklusioner p\u00e5 et yderst tvivlsomt grundlag.<\/p>\n

For det f\u00f8rste har hunaf uransagelige grunde stoppet sin unders\u00f8gelse 1. november 2018 \u2013 dvs. lige f\u00f8r \u2013 ja dage f\u00f8r \u2013 anklagerne mod den tidligere forfatterskoleleder Niels Frank begyndte at rulle i Weekendavisen. Og hvor en let genkendelig professor fra Det Kgl. Danske Kunstakademi blev h\u00e6ngt ud i avisen Politiken for en sag, der var lukket m\u00e5neder forinden. Ligesom hun ikke medtager en anden tidligere forfatterskoleleder, Pablo Llambias, hvis navn bliver n\u00e6vnt i december 2017 i forbindelse med MeToo af hendes kollega fra Aarhus, den nuv\u00e6rende formand for Forfatterskolens bestyrelse. Det harmonerer ikke med hendes unders\u00f8gelses konklusion om, at tendensen i Danmark har v\u00e6ret ikke at n\u00e6vne navne, men derimod fokusere p\u00e5 de s\u00e5kaldt \u2019strukturelle problemer\u2019, som MeToo er med til at synligg\u00f8re.<\/p>\n

Og nu vi er ved hendes kollega og Forfatterskolen. Den seneste rektor, Jeppe Brixvold, blev fyret af bestyrelsen p\u00e5 baggrund af et brev fra 55 forfattere, der eksplicit var udl\u00f8st af MeToo. Det f\u00e5r Camilla M\u00f8hring Reestorff heller ikke med, fordi hun ikke kontekstualiserer sine unders\u00f8gelser, men kun foretager en mekanisk ordopt\u00e6lling af mediernes facebookopdateringer, hvori ordet \u2019MeToo\u2019 indg\u00e5r.<\/p>\n

For det andet er det ganske enkelt ikke sandt, som hun h\u00e6vder, at MeToo kun har v\u00e6ret opinionsstof. Tv\u00e6rtimod har b\u00e5de aviser som Information og Politiken bragt store journalistiske artikler om emnet ud fra en positiv \u2013 for ikke at sige rent ud aktivistisk \u2013 vinkel.[4]<\/a>Og en avis som Politiken har endda, som jeg viser i Den nordiske MeToo-revolution<\/em>, brugt mange, mange journalistkr\u00e6fter p\u00e5 at ops\u00e6tte den ene MeToo-historie efter den anden med positivt fortegn. \u2013 Mens en avis som Berlingske til forskel b\u00e5de har haft positive og negative historier, eller \u2013 som oftest \u2013 en blanding af dem.<\/p>\n

Endelig, for det tredje, er der den unders\u00f8gelse fra Dansk Institut for Folkesundhed, som Camilla M\u00f8hring Reestorff refererer til, og som hun mener burde v\u00e6re et uimodsigeligt grundlag for diskussionen. Den f\u00e5r hende til at sige, at der ikke mangler \u201ddokumentation for, at seksuelle overgreb finder sted i Danmark.\u201d \u2013 Lige s\u00e5 lidt, kan man tilf\u00f8je, som der mangler dokumentation for, at der finder forbrydelser sted i Danmark.<\/p>\n

Men hvis man kigger n\u00e6rmere p\u00e5 unders\u00f8gelsen, s\u00e5 fremg\u00e5r det netop a) At den \u2013 i forl\u00e6ngelse af den nye kr\u00e6nkelseskultur \u2013 er baseret p\u00e5 folks oplevelse<\/em>af at v\u00e6re blevet kr\u00e6nket (alts\u00e5 ikke p\u00e5 noget, der foreligger objektive beviser om), b) At den er udvidet til at medtage alt muligt, der ikke har med overgreb at g\u00f8re, s\u00e5 som \u2019u\u00f8nskede invitationer\u2019 og c) At antallet af egentlige overgreb i form af vold i parforholdet ikke er steget i Danmark i ti \u00e5r \u2013 p\u00e5 n\u00e6r alts\u00e5 n\u00e5r det handler om m\u00e6nd, hvor det er mere end fordoblet (hvilket jo i og for sig er interessant og chokerende nok).[5]<\/a><\/p>\n

M\u00f8hring Reestorffs egen unders\u00f8gelse, der i \u00f8vrigt har f\u00f8rt til til i et t\u00e6t samarbejde med Producentforeningen, Instrukt\u00f8rforeningen og Skuespillerforbundet med den erkl\u00e6rede hensigt at indsamle data, der kan v\u00e6re med til at \u201doverbevise kritikere om, at det er vigtigt at se p\u00e5 seksuelle kr\u00e6nkelser i film- og teaterbranchen\u201d,[6]<\/a>er med tiden blevet en fast reference for dem, der mener, at omtalen af MeToo i Danmark er blevet for negativ (selvom den gerne mistolkes eller direkte fejlciteres).[7]<\/a><\/p>\n

Det, Camilla M\u00f8hring Reestorff og andre kalder problematisk d\u00e6kning, kalder jeg imidlertid fri, kritisk debat \u2013 noget vi indtil nu har haft i Danmark, men som man stort set ikke har haft i fx Sverige. S\u00e5 fri, som den nu kan v\u00e6re, n\u00e5r der tilsyneladende er mange \u2013 herunder akademikere \u2013 der ikke t\u00f8r deltage i den. Is\u00e6r ikke hvis de er kritisk indstillede. Det, jeg eksempelvis selv har h\u00f8rt, n\u00e5r jeg er blevet kontaktet af journalister, er ikke, at MeToo-sympatis\u00f8rer har v\u00e6ret bange for at st\u00e5 frem, s\u00e5dan som Camilla M\u00f8hring Reestorff p\u00e5st\u00e5r.[8]<\/a>Men at man generelt har sv\u00e6rt ved at f\u00e5 folk, frem for alt kvinder, til at udtale sig kritisk om MeToo. Dette var ogs\u00e5 udgangspunktet for, at jeg overhovedet fik mulighed for at f\u00e5 trykt en r\u00e6kke artikler i svenske dagblade i 2018 \u2013 ikke mindst Expressen, hvor jeg tillige i april m\u00e5ned medvirkede i et afsnit af deres kultur-podcast.[9]<\/a><\/p>\n

MeToo-bev\u00e6gelsens mafiametoder<\/em><\/h3>\n

Den danske unders\u00f8gelse af ni professionelle mediers opslag om MeToo p\u00e5 Facebook er blot \u00e9t eksempel p\u00e5 det misbrug af tal og statistikker, som MeToo-bev\u00e6gelsen har taget i anvendelse for at n\u00e5 sine m\u00e5l. Som bl.a. er at lukke munden p\u00e5 kritiske r\u00f8ster, herunder forskerkollegaers. (Der kunne ogs\u00e5 n\u00e6vnes andre eksempler p\u00e5 akademikere, der fors\u00f8ger at lukke munden p\u00e5 andre akademikere).[10]<\/a>Metoden g\u00e5r, kan man se, helt tilbage til MeToo-bev\u00e6gelsens start i Norden for halvandet \u00e5r siden, hvor f\u00f8rst 18 kvinder (de fleste anonyme) meldte om overgreb og u\u00f8nsket intimitet fra den s\u00e5kaldte \u2019kulturprofil\u2019 med indirekte tilknytning til Det Svenske Akademi.[11]<\/a><\/p>\n

I l\u00f8bet af \u00e5ret kom flere taljongl\u00f8rer p\u00e5 banen. Den danske feminist og tidligere KVINFO-direkt\u00f8r Elisabeth M\u00f8ller Jensen kunne \u2013 i en polemik med mig i Politiken \u2013 fort\u00e6lle at \u201di 2016 blev 66 m\u00e6nd d\u00f8mt skyldige i voldt\u00e6gt. De 725 \u00f8vrige anmeldte gik fri eller blev frifundet, og derfor anmeldes flertallet af de 5.000 voldt\u00e6gter, som Det Kriminalpr\u00e6ventive R\u00e5d sk\u00f8nner finder sted hvert \u00e5r i Danmark, slet ikke.\u201d[12]<\/a>\u2013 Hun er i \u00f8vrigt t\u00e6t s\u00e5vel fagligt som venskabeligt forbundet med den svenske radikalfeminist Ebba Witt-Brattstr\u00f6m, en slags bagkvinde og primus motor for MeToo-bev\u00e6gelsen her i Norden, som ofte benytter sig af tal og statistikker i sin argumentation. Tal og statistikker, der skal underbygge p\u00e5standen om, at vi i det ligestillede, velf\u00e6rdsstatslige Norden stadigv\u00e6k, n\u00e5r det g\u00e6lder k\u00f8nsforholdet, lever i patriarkatets m\u00f8rke middelalder. Hvis nogen skulle v\u00e6re i tvivl.[13]<\/a><\/p>\n

Og \u00e5ret sluttede af med endnu et magisk tal: 55. Antallet af (man beh\u00f8ver vel n\u00e6ppe sige anonyme) forfattere, som p\u00e5 foranledning af forfatteren Katrine Marie Guldagers klumme i Politiken, der ogs\u00e5 efterlyste tiltag, s\u00e5 man kunne \u2019f\u00e5 ryddet op\u2019 osv.), opfordrede Forfatterskolens bestyrelse til en unders\u00f8gelse, der kunne l\u00e6gge nogle tal p\u00e5 bordet, som kunne kortl\u00e6gge oplevelsen af omfanget af upassende henvendelser, kr\u00e6nkende adf\u00e6rd og u\u00f8nskede ber\u00f8ringer, foruden intime invitationer, som man havde en formodning om var foreg\u00e5et siden skolens grundl\u00e6ggelse i 1987. (For nu at formulere det en smule sarkastisk).<\/p>\n

Resultatet af den whistleblowerordning, der blev sat i gang i k\u00f8lvandet herp\u00e5, viste en s\u00e5 horribel omgang med tal, at Niels Frank, som var en af de ber\u00f8rte, der f\u00f8lgelig havde f\u00e5et lov til at se rapporten, kunne gennemhulle den p\u00e5 kryds og tv\u00e6rs. Dens \u2019succestal\u2019: 43 indberetninger, hvoraf 27 vedr\u00f8rte personer \u201di tidligere ledelsesfunktion\u201d, n\u00e6rmede sig, som Frank n\u00f8gternt p\u00e5viste, den rene fiktion.[14]<\/a>Hvad der dog stadig ikke forhindrede visse medier i fortsat at tage bestyrelsens valg om fyring i forsvar.[15]<\/a><\/p>\n

Tal, unders\u00f8gelser og statistikker, der foregiver forskningsvaliditet, har alts\u00e5 floreret rundt omkring i det forl\u00f8bne MeToo-\u00e5r. Og hvad er mere overbevisende end tal? M\u00e5 tallene ikke n\u00f8dvendigvis s\u00e6tte punktum for enhver diskussion? Det h\u00e5ber MeToo\u2019erne uden tvivl, at de g\u00f8r. (Ligesom tiden i det hele taget l\u00e6ner sig op ad den overbevisning, at tal og big data<\/em>vil sikre os modernisering og fremskridt overalt).<\/p>\n

For os andre, der ikke uden videre lader sig imponere af tal og statistikker, men ogs\u00e5 sp\u00f8rger ind til det grundlag, tallene er blevet til p\u00e5; hvad de mere konkret d\u00e6kker over; hvad motivationen for indsamlingen af dem kunne v\u00e6re osv.; og som ser p\u00e5, hvordan de paradoksalt nok kan bruges til ikke kun k\u00f8lig analyse, men ogs\u00e5 til at skabe affekt og irrationelt massehysteri, er de ikke n\u00f8dvendigvis s\u00e5 uimodsigelige.<\/p>\n

Skulle jeg konkludere noget p\u00e5 baggrund af min egen deltagelse i MeToo-debatten igennem det seneste \u00e5rs tid, er det, at MeToo-modstanderne typisk st\u00e5r frem som enkeltpersoner med egne argumenter og r\u00e6sonnementer baseret p\u00e5 kritisk fornuftst\u00e6nkning \u2013 med eller uden tal \u2013 mens MeToo-fortalerne g\u00f8r alt, hvad de kan, for at forhindre, at der overhovedet findes nogen debat \u2013 inklusive brug af det, der kaldes \u2019deplatforming\u2019,<\/em>som er en form for totalitarisme i nye kl\u00e6der. Mafia-metoder kunne man ogs\u00e5 slet og ret kalde det.<\/p>\n

Det kunne ogs\u00e5 formuleres p\u00e5 anden vis: N\u00e5r fornuften og den personlige ansvarlighed forsvinder, rykker tallene og pseudoobjektiviteten ind.<\/p>\n

Marianne Stidsen<\/p>\n

\n

[1]<\/a>https:\/\/uniavisen.dk\/86-ansatte-paa-koebenhavns-universitet-har-oplevet-uoensket-seksuel-opmaerksomhed-det-seneste-aar\/<\/p>\n

[2]<\/a>https:\/\/videnskab.dk\/kultur-samfund\/danske-medier-underminerer-metoo-i-jagten-paa-hurtige-klik<\/p>\n

[3]<\/a>https:\/\/politiken.dk\/debat\/art6968101\/Medierne-skaber-et-un\u00f8dvendigt-negativt-billede-af-MeToo-p\u00e5-Facebook<\/p>\n

[4]<\/a>Se fx https:\/\/www.information.dk\/debat\/2018\/10\/karen-syberg-friheds-lighedselskende-maend-boer-tilslutte-metoo-bevaegelsen<\/p>\n

[5]<\/a>http:\/\/um.dk\/da\/ligestilling\/nyheder\/newsdisplaypage\/?newsid=eb5d51fb-b2cd-4f87-8641-cbfacf7d948b<\/p>\n

[6]<\/a>https:\/\/politiken.dk\/kultur\/art7109906\/Filmbranchens-MeToo-gejst-er-feset-ud<\/p>\n

[7]<\/a>https:\/\/www.24syv.dk\/programmer\/ak-24syv\/53399051\/stidsen-kalder-metoo-et-amoklob<\/p>\n

[8]<\/a>Se fx https:\/\/www.berlingske.dk\/aok\/forsker-oplever-metoo-modviljen-har-du-hoert-ordet-retsstat-foer-siger-det-den<\/a>(j\u00e6vnf\u00f8r ogs\u00e5 udtrykket haterbragging<\/em>, som her bliver brugt som led i kampagnen for at indsn\u00e6vre ytringsfriheden).<\/p>\n

[9]<\/a>https:\/\/www.expressen.se\/kultur\/tyvarr-ar-metoo-valdigt-starkt-aven-i-danmark\/<\/p>\n

[10]<\/a>Det nok mest grelle eksempel i forbindelse med MeToo-debatten, er de angreb overl\u00e6ge Astrid Seeberger blev udsat for efter et debatindl\u00e6g i Svenska Dagbladet, hvor hun kommer med nogle tekniske indvendinger imod den voldt\u00e6gtsdom, som Jean-Claude Arnault, alias kulturprofilen, blev id\u00f8mt f\u00f8rst i byretten og siden (sk\u00e6rpet) i landsretten (https:\/\/www.svd.se\/overlakare-kritisk-orimligt–givet-fysiologiska-fakta). F\u00f8rst blev Seeberger angrebet af en medicinstuderende (https:\/\/www.svd.se\/rejalt-etiskt-overtramp-av-overlakare-seeberger) og siden af en jurist for sit svar til den medicinstuderende (https:\/\/www.svd.se\/sorgligt-angrepp–missar-min-poang-om-vanligt-sex og https:\/\/www.svd.se\/jurist-respektlost-overlakare-seeberger<\/a>). Karakteristisk for begge modindl\u00e6g var, at de ikke overhovedet forholdt sig til indholdet af Astrid Seebergers indl\u00e6g og til hendes argumentation, men udelukkende omhandlede hendes ret til at ytre sig i sagen, samt anf\u00e6gtede den tone, hun gjorde det i. (En tone, jeg i \u00f8vrigt mener var helt igennem saglig og ordentlig).<\/p>\n

[11]<\/a>https:\/\/www.dn.se\/kultur-noje\/18-kvinnor-kulturprofil-har-utsatt-oss-for-overgrepp\/<\/p>\n

[12]<\/a>https:\/\/politiken.dk\/debat\/debatindlaeg\/art6728381\/Inden-vi-kalder-MeToo-for-en-heksejagt-skulle-vi-s\u00e5-ikke-tage-et-opg\u00f8r-med-overgreb-og-voldt\u00e6gt-f\u00f8rst<\/p>\n

[13]<\/a>Se fx Ebba Witt-Brattstr\u00f6m Kulturmannen och andra texter <\/em>(2016).<\/p>\n

[14]<\/a>https:\/\/www.weekendavisen.dk\/2019-5\/boger\/forfatterskolens-sidste-suk<\/p>\n

[15]<\/a>Se fx https:\/\/politiken.dk\/kultur\/art7260095\/Forfatterskolen-udpeger-en-ny-rektor<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Vi forts\u00e4tter v\u00e5r serie sommarkr\u00f6nikor exklusivt skrivna f\u00f6r ARW av betydande nordiska intellektuella med en text av Marianne Stidsen, som \u00e4r lektor vid K\u00f6penhamns universitet och ledamot av Det Danske Akademi. Texten, som vi publicerar i danskt original, anknyter till … Forts\u00e4tt l\u00e4sa →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12],"tags":[645,86,746],"class_list":["post-3782","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-akademisk-frihet","tag-metoo","tag-akademisk-frihet-2","tag-marianne-stidsen"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/academicrightswatch.se\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/3782","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/academicrightswatch.se\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/academicrightswatch.se\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/academicrightswatch.se\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/academicrightswatch.se\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=3782"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/academicrightswatch.se\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/3782\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3808,"href":"https:\/\/academicrightswatch.se\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/3782\/revisions\/3808"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/academicrightswatch.se\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=3782"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/academicrightswatch.se\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=3782"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/academicrightswatch.se\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=3782"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}