{"id":4290,"date":"2020-08-21T14:06:42","date_gmt":"2020-08-21T12:06:42","guid":{"rendered":"https:\/\/academicrightswatch.se\/?p=4290"},"modified":"2020-08-21T16:11:51","modified_gmt":"2020-08-21T14:11:51","slug":"sommarkronika-av-marianne-stidsen-den-nordiska-debatten-om-yttrandefrihet-och-humanioras-roll","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/academicrightswatch.se\/?p=4290","title":{"rendered":"Sommarkr\u00f6nika av Marianne Stidsen: den nordiska debatten om yttrandefrihet och humanioras roll"},"content":{"rendered":"

Uppfattningen att yttrandefriheten aldrig f\u00e5r relativiseras \u00e4r s\u00e4rskilt omhuldad i ett nordiskt land som Danmark. Det menar Marianne Stidsen som i denna kr\u00f6nika exklusivt f\u00f6r ARW tar upp v\u00e5rens uppslitande debatt kring Det Danske Akademi, d\u00e4r hon sj\u00e4lv pressades av andra akademiledam\u00f6ter p\u00e5 grund av sitt kritiska deltagande i debatten om MeToo och identitetspolitiska v\u00e5gen, och som slutade med att fyra ledam\u00f6ter meddelade sin avg\u00e5ng. Men samtliga ledarskribenter p\u00e5 de st\u00f6rre tidningarna skyndade till yttrandefrihetens f\u00f6rsvar, och \u00e4ven humanister har, menar Stidsen, l\u00e4mnat konstuktiva bidrag till debatten om det fria ordet. Stidsen \u00e4r vid sidan av arbetet i Akademin lektor vid institutet f\u00f6r nordiska studier och spr\u00e5kvetenskap vid K\u00f6penhamns universitet.<\/em><\/p>\n

<\/p>\n

I dette for\u00e5r fremlagde Ytringsfrihedskommissionen, som blev nedsat af den forrige borgerlige danske regering for et par \u00e5r siden, en over 800 sider lang bet\u00e6nkning. Konklusionen l\u00f8d, kort fortalt, at ytringsfriheden grundl\u00e6ggende har det v\u00e6ldig godt i Danmark, men at kommissionen ogs\u00e5 ans\u00e5, at den stod over for visse s\u00e6rlige udfordringer i dag, hvor der er en tendens til, at folk bliver chikaneret, skr\u00e6mt eller endog truet, hvis de benytter sig af denne grundlovssikrede demokratiske rettighed. Det fik Ytringsfrihedskommissionen til at foresl\u00e5 et nyt udtryk: \u2019ytringssikkerhed\u2019. Hvilket betyder, at man ikke alene har ret til at ytre sig, man har ogs\u00e5 ret til at kunne g\u00f8re det p\u00e5 en sikker m\u00e5de. Uden angst for liv og lemmer, uden angst for at miste jobbet, blive sparket ud ad d\u00f8ren etc.<\/p>\n

Kommissionens lange rapport er sigende for det st\u00e6rke fokus, der mange steder i disse \u00e5r er p\u00e5 ytringsfrihed. Som i andre lande verden over, diskuteres ytringsfrihed p\u00e5 livet l\u00f8s. Typisk deler synspunkterne sig i to lejre. Nogle har h\u00e6vdet, at ytringsfriheden skal gradb\u00f8jes, s\u00e5 den m\u00e5 underordne sig andre parametre, fordi retten til ikke at blive kr\u00e6nket, retten til safe spaces<\/em> osv. frem for alt skal respekteres. Mens andre mener, at det er uforeneligt med begrebet ytringsfrihed, at det skal gradb\u00f8jes.<\/p>\n

Den f\u00f8rste version ser vi folde sig ud flere og flere steder netop nu, hvor nye censurformer ser dagens lys \u2013 frem for alt USA, men efterh\u00e5nden ogs\u00e5 i Europa og p\u00e5 de andre kontinenter. Det sker i form af f\u00e6nomener som de- eller no-platforming, dis- eller misinformation og social stigmatisering\/udskamning (ofte p\u00e5 de st\u00e6rkt indflydelsesrige sociale medier). Udrensningen fra det offentlige rum af u\u00f8nskede kontroversielle stemmer g\u00f8r sig endda ikke kun g\u00e6ldende i forhold til de ytrende selv, men ogs\u00e5 i forhold til de medier, der stiller spalteplads eller taletid til r\u00e5dighed for dem. Som vi s\u00e5 det for nylig, hvor opinionsredakt\u00f8ren p\u00e5 New York Times blev fyret for at have publiceret et indl\u00e6g af en republikansk senator, der havde et kritisk syn p\u00e5 de mange opstande i USA under overskriften \u2019Black Lives Matter\u2019, foranlediget af den sorte mand Georges Floyds d\u00f8d under en anholdelse i Minneapolis i maj m\u00e5ned.<\/p>\n

Den anden version, som fastholder, at ytringsfriheden aldrig \u2013 ikke under nogen omst\u00e6ndigheder \u2013 m\u00e5 gradb\u00f8jes, finder vi, mener jeg, s\u00e6rligt i et nordisk land som Danmark. Jeg skal understrege, at jeg ikke har noget decideret forskningsm\u00e6ssigt bel\u00e6g for at sige dette. Min p\u00e5stand er prim\u00e6rt baseret p\u00e5 en kvalitativ vurdering af situationen p\u00e5 baggrund af at have fulgt diskussionen her t\u00e6t \u2013 og ogs\u00e5 selv deltaget intensivt i den \u2013 gennem de seneste \u00e5r. Sigende er chefredakt\u00f8ren for Berlingske, den st\u00f8rste borgerlige avis i Danmark, Tom Jensen. D. 9. juni skrev han en stort opsat leder om fyringen af NYT-redakt\u00f8ren, som han kaldte \u201den reel trussel mod ytringsfriheden\u201d, og i det hele taget talte han om faren ved at lade hensynet til nogen eller noget trumfe hensynet til ytringsfriheden.<\/p>\n

I den forbindelse kom chefredakt\u00f8ren ogs\u00e5 ind p\u00e5 sagen om Det Danske Akademi, som blussede op i april m\u00e5ned, da fire medlemmer forlod institutionen, fordi de ikke ville v\u00e6re i rum med denne artikels forfatter, som igennem et par \u00e5r har deltaget livligt i den identitetspolitiske debat og debatten om MeToo p\u00e5 den kritiske side. Den danske akademisag, der ogs\u00e5 har givet genlyd i nabolandene (fx havde Sydsvenskan et par artikler om den), f\u00f8rte bl.a. til, at en forsker, Henrik Marstal, skrev et indl\u00e6g i avisen Politiken, hvori han opfordrede debat- og chefredakt\u00f8rer landet over til at n\u00e6gte at give s\u00e5dan en som mig taletid under henvisning til et nyt begreb, han mente, Ytringsfrihedskommissionen ogs\u00e5 skulle have haft \u00f8je for, nemlig \u2019ytringsetik\u2019. Et begreb, som \u2013 med Tom Jensens ord \u2013 i realiteten er et krav om at \u201dtvinge bestemte stemmer \u2013 bl.a. Stidsen \u2013 til tavshed.\u201d Konklusionen p\u00e5 chefredakt\u00f8rens leder l\u00f8d kort og kontant: \u201dDanske medier b\u00f8r aldrig lade sig intimidere ned ad den vej, New York Times nu betr\u00e6der. Det vil v\u00e6re \u00f8del\u00e6ggende for friheden, debatten og demokratiet, og det er forf\u00e6rdeligt, at et engang fint publicistisk medie i USA nu medvirker hertil.\u201d<\/p>\n

Men Tom Jensen st\u00e5r ikke alene om dette synspunkt i Danmark. Da balladen om Det Danske Akademi var p\u00e5 sit h\u00f8jeste i medierne, sluttede en samlet presse op omkring ytringsfrihedens ukr\u00e6nkelighed. P\u00e5 lederniveau vel at m\u00e6rke. Her kom den til dels til at st\u00e5 i kontrast til kultursiderne, hvor man oftest finder debatt\u00f8rer \u2013 gerne uddannet p\u00e5 universiteternes st\u00e6rkt amerikansk inspirerede humanistiske fakulteter \u2013 som mener, at hensynet til kvinder, farvede, transseksuelle, handicappede og andre fra tid til anden kan legitimere indskr\u00e6nkning af ytringsfriheden. Herved synes kultursiderne p\u00e5 sin vis at leve et eget isoleret liv, som en slags parallelunivers til det klassisk europ\u00e6iske, liberalt demokratiske, i aviserne. Og det ikke kun i Danmark, men ogs\u00e5 i mange andre, b\u00e5de nordiske og ikkenordiske, lande.<\/p>\n

Det turde v\u00e6re soleklart, hvor jeg selv befinder mig i denne debat. Jeg h\u00f8rer til dem, der mener, at ytringsfriheden aldrig m\u00e5 indskr\u00e6nkes \u2013 ud over de indskr\u00e6nkninger der findes i lovgivningen, fx i form af racismeparagraffen, blasfemiparagraffen (som dog blev afskaffet i Danmark i 2017) og injurieparagraffen. Min fornemmelse er, at jeg her er p\u00e5 linje ikke bare med chefredakt\u00f8rerne og en god del af journalisterne p\u00e5 alle de store aviser, men ligeledes med en meget bred del af den danske befolkning. Her synes der at v\u00e6re enighed om at st\u00e5 vagt om ytringsfriheden (j\u00e6vnf\u00f8r ogs\u00e5 Ytringsfrihedskommissionens kommentar om, at ytringsfriheden generelt har det godt i Danmark).<\/p>\n

Man kan s\u00e5 selvf\u00f8lgelig, som absolut ytringsfrihedstilh\u00e6nger, m\u00e5ske godt engang imellem t\u00e6nke, om det ikke ville v\u00e6re en god id\u00e9 at lukke de humanistiske fakulteter, eftersom s\u00e5 meget samfunds\u00f8del\u00e6ggende d\u00e5rligdom synes at udspringe fra netop dem. Eller m\u00e5ske lidt mere diskret: neddrosle dem gennem \u00f8konomisk udsultning, Det mener jeg imidlertid ville v\u00e6re forkert. For ganske vist udspringer meget af den demokratitruende elendighed, vi ser i vores samfund i dag, fra disse fakulteter \u2013 s\u00e5dan som det fx dokumenteres af Johan Lundberg i Det sista museet<\/em> og i hans kommende bog om postmodernismens indtog i Sverige \u2013 men modgiften udspringer ogs\u00e5<\/em> herfra. Det er netop Johan Lundbergs arbejde \u2013 som jeg er enig med et langt stykke ad vejen, om ikke hele vejen \u2013 det bedste eksempel p\u00e5. Og selv har jeg ogs\u00e5 fors\u00f8gt at tr\u00e6kke med p\u00e5 samme hammel ved dels at skrive de mange kritiske indl\u00e6g, dels ved at forske og undervise i emner og teorier, som ligger langt fra den woke<\/em> identitetspolitik og genusteori, s\u00e5 som litter\u00e6re klassikere, \u00e6stetisk teori og eksistentialistisk filosofi. Det vil sige: t\u00e6ttere p\u00e5 den humanistiske arv.<\/p>\n

Et andet eksempel er den k\u00e6mpestore monografi, MEN<\/em>, som blev udgivet i Danmark p\u00e5 baggrund af den s\u00e5kaldte \u2019Muhammedkrise\u2019 i 2006, hvor landet blev sat i bad standing<\/em> i hele den arabiske verden pga. de berygtede satiretegninger trykt i avisen Jyllands-Posten, bl.a. forestillende profeten Muhammed med en bombe i turbanen. Den er skrevet af juristen Jacob Mchangama, direkt\u00f8r for den uafh\u00e6ngige t\u00e6nketank Justitia, der i 2016 tog initiativ til Ytringsfrihedskommissionen, og Frederik Stjenfelt, der er uddannet litterat, men i dag mest arbejder med filosofi, id\u00e9historie og samtidsdebat, f\u00f8rst og fremmest vedr\u00f8rende censur og ytringsfrihed (til september er han s\u00e5ledes med til at udgive et st\u00f8rre v\u00e6rk i forbindelse med 250-\u00e5rs jubil\u00e6et for trykkefrihedens indf\u00f8relse i Danmark).<\/p>\n

Netop denne modreaktion, som ikke mindst kommer fra humanioras egne r\u00e6kker, ligesom opl\u00f8sningstendenserne i h\u00f8j grad ogs\u00e5 g\u00f8r, har v\u00e6ret med til at forme de synspunkter, jeg selv repr\u00e6senterer i dag, n\u00e5r det g\u00e6lder ytringsfrihed. Da Muhammedkrisen k\u00f8rte p\u00e5 fuldt blus, h\u00f8rte jeg til dem, der var uenig i det radikale \u2013 fundamentalistiske, som det blev kaldt \u2013 forsvar for ytringsfriheden, som eksempelvis en forsker som Frederik Stjernfelt repr\u00e6senterede. I dag er jeg blevet klogere og v\u00e9d \u2013 bl.a. gennem bitter personlig erfaring \u2013 at den h\u00f8rer til en af de absolut vigtigste v\u00e6rdier i vores oplyste, demokratiske samfund. Ja, den er \u2013 som Stjernfelt og hans medforfatter Jacob Mchangama, der selv har siddet med i Ytringsfrihedskommissionen, skriver i indledningen til bogen \u2013 slet og ret den paradigmatiske frihedsv\u00e6rdi par excellence. Derfor m\u00e5 den aldrig gradb\u00f8jes. Derfor m\u00e5 den aldrig udtyndes og udvandes. Og det synes jeg heldigvis ogs\u00e5 de toneangivende stemmer inden for nutidens danske ytringsfrihedsdebat har forst\u00e5et. Ikke mindst n\u00e5r det g\u00e6lder sagen om Det Danske Akademi og de forskellige udl\u00f8bere af den, tyder det p\u00e5, at man har forst\u00e5et det. (N\u00e5r det g\u00e6lder den fortsatte debat om Svenska Akademien, kan man til geng\u00e6ld godt komme mere i tvivl).<\/p>\n

Som en professor p\u00e5 et tidspunkt skrev til mig i anledning af den st\u00e6rke debat om den nye voldt\u00e6gtslov, ogs\u00e5 kaldet \u2019samtykkeloven\u2019, som st\u00e5r til at skulle vedtages i Danmark, s\u00e5 er det uhyre vigtigt at samfundsvidenskaberne (og andre videnskaber med for den sags skyld) og humaniora taler sammen. \u2013\u201dJeg tror ikke, at samfundsvidenskaberne helt kan forst\u00e5 retssikkerhedens betydning uden humaniora.\u201d Og han fortsatte: \u201dI \u00f8vrigt er vi mange i samfundsvidenskaberne, der er ret forsvarsl\u00f8se overfor identitetsteorierne, eller hvad man skal kalde dem, simpelt hen fordi vi ikke forst\u00e5r, hvor alt det vr\u00f8vl kommer fra.\u201d<\/p>\n

Forsvarsl\u00f8se over for det venstreradikale identitetspolitiske og ultrafeministiske vr\u00f8vl, det er hvad mange omr\u00e5der har v\u00e6ret de sidste par \u00e5r. Blandt andet derfor er der fortsat brug for at st\u00f8tte op om de humanistiske fakulteter. Ogs\u00e5 selvom meget af den samfunds\u00f8del\u00e6ggende d\u00e5rligdom, vi ser udfolde sig, uden tvivl har sit udspring her. For det er som sagt ogs\u00e5 herfra, man har mulighed for at f\u00e5 inspiration til en kritik af og et opg\u00f8r med disse teorier. I sin bedste udgave kan humaniora s\u00e5ledes v\u00e6re med til at kvalificere og l\u00f8fte den idedebat, i hvis rungende tomrum identitetspolitikken, ultrafeminismen og andre nye radikalistiske str\u00f8mninger er opst\u00e5et. Det g\u00e6lder ikke bare i Danmark, men nok s\u00e5 meget i andre lande, herunder Sverige og de \u00f8vrige europ\u00e6iske lande. Det er ikke mindst igennem humaniora, man f\u00e5r bugt med humanioras egen antihumanisme og udfordring af de klassiske frihedsv\u00e6rdier, som h\u00f8rer demokratiet og humanismen til. Vel at m\u00e6rke gennem et humaniora, der stiller sig p\u00e5 den klassiske publicismes side, og som stiller sig p\u00e5 den side, visse markante statsledere p\u00e5 det seneste har optegnet for et fremtidigt, st\u00e6rkere og mere uafh\u00e6ngigt og selvst\u00e6ndigt Europa. Med sin egen \u00f8konomi. Sin egen teknologiudvikling. Sin egen historie. Og sin egen kulturelle identitet og v\u00e6rdim\u00e6ssige baggrund. Ikke mindst det sidste er nok s\u00e5 vigtigt. Hvad mange politikere s\u00e5vel som andre glemmer i dag, n\u00e5r de udelukkende har fokus p\u00e5 \u00f8konomi og teknisk-videnskabelig innovation. Og n\u00e5r de synes at have blikket stift rettet mod USA.<\/p>\n

Som Martin Krasnik, chefredakt\u00f8r p\u00e5 en anden dansk mediemastodont, Weekendavisen, skrev for nylig i en stort opsat artikel om det angreb p\u00e5 og den underminering af de demokratiske samfundsinstitutioner \u2013 fra universiteterne og undervisningsinstitutionerne til medierne, politiet og retsv\u00e6senet \u2013 som finder sted i \u00f8jeblikket fra b\u00e5de h\u00f8jre og venstre kant: \u201dVi har talt meget om samfundssind i de seneste m\u00e5neder. M\u00e5ske er det tid til at tale om en del af den demokratiske karakter, der er under langt st\u00f8rre pres. Frisindet. Tolerancen. Det er den absolut vigtigste demokratiske egenskab; at \u00e5bne sindet for holdninger, man er uenig i, tolerere meninger, man finder forkastelige, ligefrem ubehagelige. Frisindet er det eneste, der kan redde os gennem den lange og dybe krise, vi s\u00e5 \u00e5benlyst befinder os midt i.\u201d<\/p>\n

M\u00e5ske er det ikke tilf\u00e6ldigt, at dette kraftfulde statement til fordel for de grundl\u00e6ggende moderne, demokratiske samfundsv\u00e6rdier lige nu st\u00e5r at l\u00e6se i et centralt dansk nyhedsorgan \u2013 ligesom det muligvis heller ikke var helt tilf\u00e6ldigt, at Muhammedtegningerne oprindelig blev publiceret i et dansk s\u00f8sterorgan. Det er dog indlysende nok ikke et dansk s\u00e6rstandpunkt. Det er tv\u00e6rtimod et synspunkt, der g\u00e6lder \u2013 eller rettere burde<\/em> g\u00e6lde \u2013 p\u00e5 tv\u00e6rs af lande- og partigr\u00e6nser hos alle p\u00e5 kloden, der opfatter sig som tilh\u00e6ngere af oplysning og demokrati. Is\u00e6r burde det g\u00e6lde i Europa, hvor disse ideer har deres udspring og lange, h\u00e6derkronede, civilisatoriske virkningstradition. S\u00e5dan at det kan str\u00e5le inspirerende ud p\u00e5 resten af verden. Blandt andet ved et genhumaniseret humanioras hj\u00e6lp.<\/p>\n

Marianne Stidsen<\/span><\/p>\n

\u2666 Gillade du det du nyss l\u00e4ste? St\u00f6d v\u00e5r verksamhet! Nu ocks\u00e5 via Patreon! \u2666<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Uppfattningen att yttrandefriheten aldrig f\u00e5r relativiseras \u00e4r s\u00e4rskilt omhuldad i ett nordiskt land som Danmark. Det menar Marianne Stidsen som i denna kr\u00f6nika exklusivt f\u00f6r ARW tar upp v\u00e5rens uppslitande debatt kring Det Danske Akademi, d\u00e4r hon sj\u00e4lv pressades av … Forts\u00e4tt l\u00e4sa →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[6],"tags":[746,9],"class_list":["post-4290","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-yttrandefrihet","tag-marianne-stidsen","tag-yttrandefrihet-2"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/academicrightswatch.se\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/4290","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/academicrightswatch.se\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/academicrightswatch.se\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/academicrightswatch.se\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/academicrightswatch.se\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=4290"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/academicrightswatch.se\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/4290\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4293,"href":"https:\/\/academicrightswatch.se\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/4290\/revisions\/4293"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/academicrightswatch.se\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=4290"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/academicrightswatch.se\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=4290"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/academicrightswatch.se\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=4290"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}