{"id":5615,"date":"2024-06-28T16:06:32","date_gmt":"2024-06-28T14:06:32","guid":{"rendered":"https:\/\/academicrightswatch.se\/?p=5615"},"modified":"2024-07-04T12:43:34","modified_gmt":"2024-07-04T10:43:34","slug":"sommarkronika-av-marianne-stidsen-cancelkultur-pa-danska-sa-censureras-jag-av-kopenhamns-universitetstidning-uniavisen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/academicrightswatch.se\/?p=5615","title":{"rendered":"Sommarkr\u00f6nika av Marianne Stidsen: cancelkultur p\u00e5 danska \u2013 s\u00e5 censureras jag av K\u00f6penhamns universitetstidning Uniavisen"},"content":{"rendered":"\n

I ett aktuellt inl\u00e4gg i Uniavisen<\/a> riktas allvarliga anklagelser mot Marianne Stidsens bok om samtycketslagstiftningen. Men Uniavisen v\u00e4grar publicera Stidsens replik, med h\u00e4nvisning till att \u201dtexten inte lever upp till Uniavisens publicistiska principer\u201d. I denna sommarkr\u00f6nika \u00e5terges repliken exklusivt f\u00f6r ARW:s l\u00e4sare i danskt original. Marianne Stidsen \u00e4r lektor emeritu, medlem i Det Danske Akademi samt ordf\u00f6rande i Ord Mod Ord \u2013 foreningen for drenge og maens retssikkerhed i samtykkesager.<\/em><\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n

I juni m\u00e5ned blev jeg kontaktet af den danske publikation Uniavisen, som udgives og finansieres af K\u00f8benhavns Universitet. Anledningen var, at man ville bringe en artikel, som satte et frontalt angreb ind p\u00e5 min bog Med lov skal land nedbrydes \u2013 samtykkeloven og dens kollektive justitsmord<\/em>, der udkom i Danmark sidste \u00e5r. [1] Mailen fra journalisten, der uddyber kritikken, l\u00f8d s\u00e5ledes:<\/p>\n\n\n\n

\n
\n

Kritikken drejer sig konkret om det afsnit, der handler om Daniel Haack. Her har du brugt instagrambilleder fra en ung kvinde, NN, hvor du har sl\u00f8ret hendes navn, men stadig ladet hendes k\u00e6restes navn fremg\u00e5 af billedet, s\u00e5 hun kan identificeres, hvis man kender hende.\u00a0<\/em><\/p>\n\n\n\n

Du skriver ogs\u00e5, at hun er en influencer, der pr\u00f8ver at tjene penge p\u00e5 sin ”voldt\u00e6gtsstory”. Det er if\u00f8lge NN faktuelt forkert \u2013 hun er ikke en influencer, der tjener penge p\u00e5 sine sociale medier.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Endelig er Daniel Haack ikke d\u00f8mt efter samtykkelovgivningen, men derimod efter den gamle voldt\u00e6gtsbestemmelse. Det fremg\u00e5r tydeligt af b\u00e5de dommen fra byretten og landsretten, som Uniavisen har f\u00e5et aktindsigt i.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Yderligere kritik rejses i artiklen af, at du ikke i din bog tydeligt deklarerer, at der er tale om en debatbog, men at den derimod fremst\u00e5r som en slags faglitteratur om samtykkelovgivningen.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Alt dette rejser selvf\u00f8lgelig en r\u00e6kke sp\u00f8rgsm\u00e5l, som jeg gerne vil have mulighed for at dr\u00f8fte med dig.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Derfor h\u00e5ber jeg, at du vil genoverveje, om du vil deltage. Jeg skal i s\u00e5 fald bede om svar senest i morgen, og interviewet skal foreg\u00e5 senest fredag.<\/em><\/p>\n<\/div><\/div>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Da der var tale om et yderst alvorligt angreb \u2013 med antydning i en opf\u00f8lgende mail om, at jeg muligvis burde retsforf\u00f8lges for bogen \u2013 valgte jeg til sidst at svare i form af en udf\u00f8rlig tekst, som minuti\u00f8st tog til genm\u00e6le mod alle anklagerne. Uniavisen n\u00e6gtede imidlertid at bringe teksten.<\/p>\n\n\n\n

Som et eksempel p\u00e5, hvordan universiteterne i vores region \u2013 samt de publikationskanaler, der er tilknyttet institutionerne \u2013 bedriver klokkeklar censur og forhindrer andre synspunkter end de woke i at komme til offentlighedens, herunder universitetsoffentlighedens, kendskab, har jeg i \u00e5r valgt at lade min sommerkronik best\u00e5 af det afviste indl\u00e6g.<\/p>\n\n\n\n

H\u00e5bet er, at dette kan komme til at fungere som en l\u00e6restreg i, hvordan det g\u00e5r, n\u00e5r politikerne og universitetsledelserne tillader, at statslige institutioner f\u00e5r lov til at ud\u00f8ve politisk motiveret censur. Hvor helt almindelige presseetiske regler om, at man altid har ret til at forsvare sig, hvis man bliver angrebet, overskrides og tilsides\u00e6ttes. Resultatet er, at demokratiet slet og ret undergraves, endda indefra. S\u00e5dan som det de facto er sket i de senere \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n

Drengenes og m\u00e6ndenes m\u00f8rklagte partsindl\u00e6g i samtykkesager<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

I min bog Med lov skal land nedbrydes \u2013 samtykkeloven og dens kollektive justitsmord <\/em>behandler jeg 10 konkrete \u00a7 216-sager, d\u00f8mt efter samtykkelovens vedtagelse (som den for nemheds skyld kaldes her).<\/p>\n\n\n\n

Som det fremg\u00e5r af indledningen til bogen, som udkom tilbage i september 2023, er form\u00e5let at bringe de d\u00f8mte m\u00e6nds \u201daldrig h\u00f8rte partsindl\u00e6g\u201d til offentlighedens kendskab (s. 13). Det sker p\u00e5 baggrund af en illegitim ideologisering af retssystemet i nyfeministisk, neomarxistisk farvet retning, hvor basale principper som \u201dlighed for loven\u201d og \u201duskyldig indtil det modsatte er bevist hinsides enhver rimelig tvivl\u201d tilsyneladende er sat ud af kraft. Samtykkeloven er selve indbegrebet af dette.<\/p>\n\n\n\n

Den fulde sandhed om samtykkesagerne<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Siden #MeToo-bev\u00e6gelsens gennembrud i 2017 er det sk\u00e6vvredne k\u00f8nsfokus, som bev\u00e6gelsen st\u00e5r for, gledet ind i alle afkroge af samfundet, herunder alts\u00e5 ogs\u00e5 retssystemet. Hvilket er s\u00e5 farligt, som det overhovedet kan blive. Alle steder \u2013 ikke mindst p\u00e5 de store statslige medier som DR og TV2 \u2013 har vi kun f\u00e5et propagandistisk kampagnejournalistik om MeToo og samtykkelovens velsignelser. [2]<\/p>\n\n\n\n

Min bog er det eneste sted, hvor den fulde sandhed om disse samtykkesager beskrives. Det er et undseeligt pip og bringer ikke p\u00e5 nogen m\u00e5de balance i regnskabet. Det er ikke engang t\u00e6t p\u00e5. Men i det mindste er det et lille fors\u00f8g p\u00e5 at rette op p\u00e5 miseren. Det sker helt enkelt ved, at alt hvad der vedr\u00f8rer retssagerne \u2013 som ofte ender med at sende m\u00e6ndene, der for manges vedkommende kun er ganske unge drenge, i f\u00e6ngsel i flere \u00e5r \u2013 l\u00e6gges p\u00e5 bordet. S\u00e5 kan man selv, n\u00e5r man l\u00e6ser det, sige, om man synes det er rimeligt eller ej.<\/p>\n\n\n\n

Samtykkelovens bogstav, og samtykkelovens \u00e5nd<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

En af de sager, der gennemg\u00e5s i bogen, er sagen om Daniel Haack, der blev sl\u00e5et stort op i medierne i 2021. Han blev anklaget for fire forhold og d\u00f8mt i byretten for de tre. Siden har landsretten yderligere frikendt ham for to, s\u00e5 han nu er d\u00f8mt for et \u00a7 216-forhold. Som jeg tydeligt skriver i indledningen til kapitlet, er Daniel Haack ikke d\u00f8mt efter samtykkelovens bogstav, men efter dens \u00e5nd (s. 131), hvilket ikke burde v\u00e6re s\u00e5 vanskeligt at forst\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Det vurderer jeg ud fra at have besk\u00e6ftiget mig med s\u00e5 mange \u00a7 216-sager k\u00f8rt efter samtykkelovens vedtagelse, at jeg mener at kunne sl\u00e5 fast, at selv de sager, som vedr\u00f8rer h\u00e6ndelser, der ligger forud for 1. januar 2021, hvor den samtykkebaserede voldt\u00e6gtsbestemmelse tr\u00e5dte i kraft, er gennemsyret af samtykkelovens \u00e5nd <\/em>\u2013 fraset selvf\u00f8lgelig de sager, hvor der er beg\u00e5et \u00e5benlys voldt\u00e6gt i ordets bogstavelige forstand, som i Kirkerup-sagen. Dette er grunden til, at Daniel Haack-sagen er med i Med lov skal land nedbrydes.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Sagen er, som jeg ser det, behandlet og afviklet helt i tr\u00e5d med samtykkelovens \u00e5nd og mindset<\/em>. Som alts\u00e5, j\u00e6vnf\u00f8r hvad jeg tidligere n\u00e6vnte, har at g\u00f8re med bruddet p\u00e5 de grundl\u00e6ggende retsprincipper om lighed for loven og uskyldig indtil det modsatte er bevist, hinsides enhver rimelig tvivl. Og i \u00f8vrigt ogs\u00e5 med princippet om, at bevisbyrden altid p\u00e5hviler anklagemyndigheden. Vel at m\u00e6rke ikke kun i teorien, men ogs\u00e5 i praksis.<\/p>\n\n\n\n

Muligvis kan dette ogs\u00e5 v\u00e6re forklaringen p\u00e5, at der gik n\u00e6sten to \u00e5r fra Daniel Haack blev anmeldt af den f\u00f8rste kvinde, til sagen kom for retten. Man har givetvis \u00f8nsket, at den f\u00f8rst skulle k\u00f8res efter denne lovs \u201dparadigmeskifte\u201d, med en samtykkeaktivistisk juraprofessors udtryk. Med alt hvad det indeb\u00e6rer.<\/p>\n\n\n\n

Kvinden er selv samtykkeaktivist<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

I bogen er samtlige de anklagende kvinder selvf\u00f8lgelig anonymiseret. Det samme er flere af m\u00e6ndene. Andre optr\u00e6der kun ved deres fornavn. Og i et par enkelte tilf\u00e6lde optr\u00e6der de med fuldt navn. Det sker efter m\u00e6ndenes eget \u00f8nske, fordi de har v\u00e6ret h\u00e6ngt ud med fuldt navn i medierne, og derfor gerne vil have deres navn renset, herunder Daniel Haack. (Den anden mand, der optr\u00e6der med fuldt navn, blev frikendt i landsretten, fordi det bevisligt kunne sl\u00e5s fast, at kvinden, der anklagede ham, havde gjort det for at f\u00e5 penge ud af ham; alligevel ville politiet ikke tage imod en efterf\u00f8lgende anmeldelse af kvinden for falsk anklage, apropos det nye princip om ulighed for loven).<\/p>\n\n\n\n

Den p\u00e5g\u00e6ldende kvinde i Haack-sagen, som nu har henvendt sig til Uniavisen \u2013 og som ogs\u00e5 har skrevet til min forl\u00e6gger, der i \u00f8vrigt svarede hende h\u00f8fligt og beredvilligt \u2013 er selv det, jeg i bogen kalder for \u201dsamtykkeaktivist\u201d. Hun har bl.a. v\u00e6ret med i bestyrelsen for Voldt\u00e6gtsofres Vilk\u00e5r, som er en yderst aggressiv NGO-organisation, f\u00f8rt an af samtykkeaktivisten og radikalfeministen Kirstine Holst, der for nogle \u00e5r siden gjorde sig bem\u00e6rket ved at blive ved med at omtale en mand som voldt\u00e6gtsforbryder, sk\u00f8nt han var blevet frikendt ved domstolene. Alt sammen med det form\u00e5l at l\u00e6gge pres p\u00e5 politikere og offentlighed for at f\u00e5 vedtaget samtykkeloven, som der p\u00e5 det tidspunkt stadig var stor \u2013 og berettiget \u2013 t\u00f8ven overfor. Pr\u00e6cis af de grunde, jeg har beskrevet ovenfor.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 mange m\u00e6nd som muligt skal d\u00f8mmes<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

\u00c5rsagen var \u00f8nsket om totalt at omdefinere begrebet \u201dvoldt\u00e6gt\u201d, s\u00e5 det kom til at betyde noget fuldkommen nyt. Som professor i strafferet ved Aarhus Universitet Lasse Lund Madsen har udtalt, indeb\u00e6rer den samtykkebaserede voldt\u00e6gtsbestemmelse nemlig, at helt almindelig seksuel adf\u00e6rd nu kan anskues som voldt\u00e6gt (se bl.a. Jyllands-Posten d. 8. marts 2020). Det er kun et sp\u00f8rgsm\u00e5l, om man som mand er uheldig nok at blive anklaget. Anmeldes man, er det juridiske apparat nu skruet sammen p\u00e5 en m\u00e5de, s\u00e5 det n\u00e6rmest bliver s\u00e5 let som at kl\u00f8 sig i nakken at f\u00e5 en sag sat p\u00e5 skinner.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r det er alt om at g\u00f8re i dag at f\u00e5 d\u00f8mt s\u00e5 mange drenge og m\u00e6nd som overhovedet muligt for voldt\u00e6gt, skyldes det samtykkeaktivisternes \u2013 herunder ogs\u00e5 andre NGO-organisationer som Amnesty International og Everyday Sexism Project \u2013 ambition om at forh\u00f8je m\u00e5ltallet. Et m\u00e5ltal, der er sat ud fra p\u00e5standen om, at der i Danmark skulle blive beg\u00e5et mellem 14.000 og 17.000 voldt\u00e6gter om \u00e5ret. En fuldst\u00e6ndig absurd og virkelighedsfjern p\u00e5stand, som ingen dog for alvor har k\u00e6ret sig om at f\u00e5 efterpr\u00f8vet. Men som ligger fint p\u00e5 linje med den omdefinering af begrebet \u201dlighed\u201d, som ligeledes har grebet nutiden, hvor den humanistisk-universalistiske equality-<\/em>model um\u00e6rkeligt erstattes med den intersektionalistisk-partikularistiske equity<\/em>-model.<\/p>\n\n\n\n

Man kan ogs\u00e5 sige: samtykkeaktivisterne fors\u00f8ger at agere som en slags selvbestaltede Robin Hood\u2019er. Problemet er blot, at det er en humbug-operation, der intet som helst har med lov og orden at g\u00f8re.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r voldt\u00e6gt bliver en industri i opm\u00e6rksomhedssamfundet<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

En af den p\u00e5g\u00e6ldende kvindes aktiviteter i forbindelse med propagandering for samtykkeloven har v\u00e6ret at deltage livligt i en netv\u00e6rksgruppe, der for \u00f8vrigt stod i t\u00e6t forbindelse med b\u00e5de politi og bistandsadvokat, hvor man fors\u00f8gte at stampe s\u00e5 mange sager op mod Daniel Haack som muligt (j\u00e6vnf\u00f8r min bog s. 138-150). Igen i lodret modstrid med retssystemets grundprincip om, at enhver anmeldelse skal v\u00e6re selvst\u00e6ndig og ikke m\u00e5 v\u00e6re fremprovokeret. De er alle som en faldet \u2013 herunder sagen, som den p\u00e5g\u00e6ldende kvinde ville have f\u00f8rt igennem. Et tegn p\u00e5, at visse dele af systemet heldigvis stadig virker.<\/p>\n\n\n\n

Som det fremg\u00e5r af den dokumentation, jeg er i besiddelse af, flyder beskyldningerne mod Daniel Haack uhindret i denne netv\u00e6rksgruppe, der alts\u00e5 ogs\u00e5 anstrenger sig flittigt for at s\u00f8ge andre kvinder, der vil v\u00e6re \u201dmed p\u00e5 anklagevognen\u201d \u2013 for s\u00e5 for fleres vedkommende pludselig at tr\u00e6kke anklagerne tilbage igen. Eller ogs\u00e5 bliver de i l\u00f8bet af efterforskningen lagt ned. (Det g\u00e6lder bl.a. anmeldelsen fra en kvinde, som end aldrig har m\u00f8dt Daniel Haack; da han efterf\u00f8lgende fors\u00f8ger at anmelde hende for falsk anklage, bliver ogs\u00e5 han afvist hos politiet).<\/p>\n\n\n\n

De omtalte instagrambilleder \u2013 hvor den samtykkeaktivistiske kvindes navn naturligvis er fjernet \u2013 er medtaget i bogen, fordi de illustrerer den flydende gr\u00e6nse mellem virkelighed og fiktion, offerhistorie og magtkamp, juridisk domstol og folkedomstol, politik og influencertendenser, MeToo s\u00e5vel som samtykkeaktivismen st\u00e5r for. Det ene opslag viser f.eks. en h\u00e5nd med nogle nylakerede negle og f\u00f8lgeteksten \u201dHar v\u00e6ret s\u00e5 smart at f\u00e5 noget selvfork\u00e6lelse, inden jeg skal til gennemsyn af dokumentaren\u201d. Og s\u00e5 er der ellers en tak og en henvisning til det sted i Valby, hvor neglene er blevet lavet (s. 141). Teksten i det andet opslag lyder: \u201dOg s\u00e5 skal jeg frabede mig kommentarer om min fuldst\u00e6ndig vanvittige dobbelthage, n\u00e5r dokumentaren udkommer\u201d (s. 147).<\/p>\n\n\n\n

Dokumentaren, der refereres til, er den, der hedder \u201dEt farligt match\u201d, som \u2013 perfekt timing! \u2013 vises i netop uge 26 p\u00e5 DR (og som i \u00f8vrigt er produceret af det selv samme selskab, som lavede den nylige tvivlsomme dokumentar \u201dSexisme i musikbranchen\u201d).<\/p>\n\n\n\n

Som Daniel Haacks advokat skriver i en kronik i Politiken d. 18. juni, s\u00e5 er han i forbindelse med dokumentaren blevet forelagt referat af udtalelser fra to navngivne kvinder, der p\u00e5st\u00e5r, at hans klient har udsat dem for voldt\u00e6gter, som han ikke er blevet d\u00f8mt for, samt udtalelser fra en anonym kvinde, der mener, at hans klient har filmet hende uden samtykke, og fra henholdsvis en mor og en ven til en anden anonym, der efter deres forklaringer skulle have v\u00e6ret udsat for et overgreb, som hans klient heller ikke er d\u00f8mt for. Hertil kommer, at vi positivt ved, at det journalistiske hold bag dokumentaren er g\u00e5et yderst aktivt ud og har ops\u00f8gt kvinder og \u201dfisket\u201d efter flere historier om hovedpersonen.<\/p>\n\n\n\n

Advokaten slutter sin gennemgang med ordene: \u201dN\u00e5r produktionsselskabet alligevel har behov for at gengive kvinders forklaringer om min klient og henvise til frifindende afg\u00f8relser, kan det alene skyldes, at produktionsselskabet og DR er af den opfattelse, at min klient ikke kan betragtes som helt uskyldig, selv om b\u00e5de anklagemyndigheden og en domstol har sl\u00e5et det fast.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Man kan f\u00f8je til, at DR er et public service-medie, vi alle betaler til.<\/p>\n\n\n\n

Dokumentationen er vigtig og n\u00f8dvendig<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Dette er, mener jeg, en uhyre vigtig kontekst at f\u00e5 med, n\u00e5r man skal vurdere validiteten i de \u00a7 216-sager, der er k\u00f8rt efter samtykkelovens vedtagelse, og hvor der ikke alene er blandet moral og politik, men ogs\u00e5 selviscenes\u00e6ttelse \u2013 ja, m\u00e5ske endda business \u2013 med ind i det. Ikke mindst n\u00e5r det g\u00e6lder sagen \u2013 eller rettere sagerne \u2013 mod Daniel Haack.<\/p>\n\n\n\n

De p\u00e5g\u00e6ldende screenshots fra den ovenn\u00e6vnte kvindelige samtykkeaktivist illustrerer med al tydelighed, hvor flydende det hele er blevet. Forskellen i forhold til Paradise Hotel og andre realityshows, hvor virkelighed og fiktion, moralistisk venstreradikalisme og kommercialisme smeltes sammen, er blot, at her er der en helt anden alvor og nogle helt andre konsekvenser p\u00e5 spil for andre mennesker. De m\u00e6nd og drenge, der \u201dstemmes ud\u201d i samtykkelovens realityshow, g\u00e5r nemlig ikke hjem og forts\u00e6tter deres almindelige, trivielle hverdagsliv bagefter \u2013 h\u00f8jst med lidt \u00e6rgrelse over ikke at have scoret kassen. De kastes i f\u00e6ngsel. Med livs\u00f8del\u00e6ggende konsekvenser til f\u00f8lge. B\u00e5de for dem selv og for deres familier.<\/p>\n\n\n\n

Men faktisk skader det ogs\u00e5 de piger og kvinder, der har v\u00e6ret udsat for den alvorlige og forf\u00e6rdelige forbrydelse, som en rigtig voldt\u00e6gt er; dvs. s\u00e5dan som almindelige gennemsnitsborgere forst\u00e5r ordet, hvilket ogs\u00e5 burde v\u00e6re pejlem\u00e6rket for, hvordan det strafferetsligt skal fortolkes \u2013 af samme grund har vi netop s\u00e5dan noget som l\u00e6gdommere og n\u00e6vninge. For ejheller de genuine voldt\u00e6gtsofre er tjent med, at den rapeflation,<\/em> som f\u00f8lger i k\u00f8lvandet p\u00e5 nykriminaliseringen, udvander det helvede, de har v\u00e6ret igennem. Blot fordi nogle har lyst til \u2013 og f\u00e5et held med \u2013 at inficere nutiden med deres farlige revolutionsdr\u00f8mme, hvor alting, godt st\u00f8ttet op af socialkonstruktivisme og affektteori, manipuleres og vendes p\u00e5 hovedet. Og hvor der bedrives en form for k\u00f8nsracisme mod m\u00e6nd, som langt overg\u00e5r den sexisme mod kvinder, der ellers tales s\u00e5 meget om.<\/p>\n\n\n\n

I lyset af disse konsekvenser synes det rimelig vigtigt for forst\u00e5elsen af skreddet i nutidens s\u00e5kaldte k\u00f8nskamp at se begge instagramopslag af kvinden. Det svarer lidt til at citere et sted for at underbygge en p\u00e5stand med uimodsigelige fakta.<\/p>\n\n\n\n

L\u00f8sningen p\u00e5 samtykkelovens retslige kaos<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

I den forening, jeg er formand for, Ord Mod Ord, arbejder vi h\u00e5rdt p\u00e5 at f\u00e5 samtykkeloven \u00e6ndret. Vi er fuldkommen enig i, at den tidligere g\u00e6ldende voldt\u00e6gtsbestemmelse var for d\u00e5rlig og kr\u00e6vede en opstramning.<\/p>\n\n\n\n

Men det er en kilde til stadig forundring \u2013 mildt sagt \u2013 at man ikke fulgte den store majoritet i Straffelovr\u00e5det (10 ud af 11 medlemmer) og gik med deres fornuftige og besindige anbefaling om at basere loven p\u00e5 begrebet \u201dfrivillighed\u201d. Netop med henvisning til balancen mellem de angivelige ofres retsf\u00f8lelse og de anklagedes retssikkerhed. En balance som er et sine qua non<\/em> for enhver retsstat. I stedet for at g\u00e5 med det ene medlems, nemlig juraprofessor Trine Baumbach, soloanbefaling af begrebet \u201dsamtykke\u201d. Samme medlem, som, med rette, har kaldt samtykkeloven for \u201det paradigmeskift\u201d.<\/p>\n\n\n\n

I foreningen Ord Mod Ord arbejder vi derudover p\u00e5, at falske voldt\u00e6gtsanklager i langt h\u00f8jere grad end det sker i dag skal retsforf\u00f8lges og \u2013 hvis der er hold i dem \u2013 d\u00f8mmes. Ogs\u00e5 h\u00e5rdere end det sker lige nu, hvor straffen selv i grove tilf\u00e6lde typisk er maksimum 30 dages betinget f\u00e6ngsel. Stillet op imod, at straframmen for fors\u00e6tlig falsk anklage if\u00f8lge Straffeloven er omtrent lige s\u00e5 h\u00f8j som for voldt\u00e6gt, nemlig seks \u00e5rs ubetinget f\u00e6ngsel.<\/p>\n\n\n\n

For er bevislig voldt\u00e6gt en forf\u00e6rdelig forbrydelse, er falske anklager, som risikerer at uskyldige bliver h\u00e6ngt ud, retsforfulgt og eventuelt d\u00f8mt, det s\u00e5 sandelig ogs\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r det er sagt, h\u00e5ber jeg for min egen part, at der p\u00e5 bagkant af dette, alts\u00e5 n\u00e5r kaosset engang er tr\u00e6vlet op og afmonteret, kommer en form for retsligt efterspil\/retsopg\u00f8r. For jeg mener ikke, man ustraffet skal have lov at \u00f8del\u00e6gge vores institutioner p\u00e5 den m\u00e5de, det her er foreg\u00e5et. Slet ikke en institution som retsv\u00e6senet. Ligesom man heller ikke skal have lov til ustraffet at beg\u00e5 overgreb mod sagesl\u00f8se danske borgere og deres familier i et ekstremistisk-revolution\u00e6rt eksperiments navn. Skal noget have konsekvenser, m\u00e5 det v\u00e6re d\u00e9t.<\/p>\n\n\n\n

Et sp\u00f8rgsm\u00e5l om at f\u00e5 retssikkerheden tilbage<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Jeg tager med rimelig stor sindsro til efterretning, at aktivister, der bestemt ikke l\u00e6gger fingrene imellem, n\u00e5r det handler om at h\u00e6nge andre mennesker ud og forf\u00f8lge dem p\u00e5 groveste og mest horrible vis, \u00e5benbart ikke selv er parat til at st\u00e5 p\u00e5 m\u00e5l for deres egne handlinger. Endsige godtage, at den fulde sandhed om samtykkeloven kommer frem i lyset og til offentlighedens kendskab \u2013 j\u00e6vnf\u00f8r Grundlovens vigtige \u00a7 65 om offentlighed i retsplejen. De vil hellere tale om deres negle og om hvordan de udseendem\u00e6ssigt kommer til at fremst\u00e5 i en dybt alvorlig dokumentar med potentielt livs\u00f8del\u00e6ggende f\u00f8lger for andre mennesker.<\/p>\n\n\n\n

Det f\u00e5r mig til at t\u00e6nke p\u00e5 mit gamle fag, nordisk litteratur og kultur, som ganske rigtigt ikke blandes n\u00e6vnev\u00e6rdigt ind i bogen. \u201dMimoser\u201d kaldte den fine menneskekender, nobelpristageren Henrik Pontoppidan den slags typer. De fandtes i rigt m\u00e5l under den Store Nordiske S\u00e6delighedsfejde i slutningen af 1800-tallet. Og de findes i rigt m\u00e5l i dagens neomarxistiske MeToo- og Samtykkedanmark.<\/p>\n\n\n\n

Dog med den ikke uv\u00e6sentlige forskel, at mimoserne i nutiden er indstillet p\u00e5 at tage livet af andre mennesker for at f\u00e5 deres politiske og aktivistiske projekt f\u00f8rt igennem. Det var dog s\u00e5 vidt vides ikke tilf\u00e6ldet p\u00e5 Pontoppidans tid.<\/p>\n\n\n\n

Post Scriptum: Hvordan man kan plukke h\u00e5ret af en skaldet<\/em><\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Som l\u00e6sere, der har fulgt sagen om min doktorafhandling, vil vide, sagde jeg i 2021 min stilling op som lektor p\u00e5 K\u00f8benhavns Universitet som f\u00f8lge af beskyldninger om plagiat og videnskabelig uredelighed fra wokeaktivistiske kolleger. Sagen endte efter et \u00e5r med en komplet frifindelse af mig. Da havde jeg imidlertid allerede sagt min lektorstilling op, eftersom alene beskyldningerne om videnskabelig uredelighed gjorde det umuligt for mig at g\u00e5 ud og undervise og vejlede studerende. <\/em>[<\/em>3<\/em>]<\/em><\/em><\/p>\n\n\n\n

Nu er den s\u00e5 alts\u00e5 gal igen. I den ovenfor omtalte artikel i Uniavisen, pr\u00f8vede man f\u00f8rst at f\u00e5 ledelsen p\u00e5 KU til at se kritisk p\u00e5 min lektor emeritus-ordning ud fra den beskyldning, at jeg i bogen ikke overholder reglerne for god forskningskommunikation. Det fremgik af en mail, jeg fik tilsendt fra Det Humanistiske Fakultet, hvor man informerede mig om, at Uniavisen havde henvendt sig for at sp\u00f8rge n\u00e6rmere ind til, hvad min emeritus-ordning egentlig bestod i og indebar. Fakultetet n\u00e6gtede dog at medvirke i forf\u00f8lgelsen denne gang. En forf\u00f8lgelse, som i realiteten ville have kostet mig min printeradgang \u2026!<\/em><\/p>\n\n\n\n

Derfor gik man\/Uniavisen et skridt videre og fors\u00f8gte \u2013 p\u00e5 ny \u2013 at f\u00e5 mig inkrimineret, s\u00e5 det nu snarere bl.a. var Straffeloven, jeg skulle stilles til regnskab over for. Det hedder i artiklen \u2013 med reference til en medieretsadvokat \u2013 at \u201dVi har forbud mod censur i Danmark, og det betyder jo, at man kan ytre sig pr\u00e6cis, som man har lyst til, og f\u00f8rst st\u00e5 til ansvar for sine ytringer efterf\u00f8lgende <\/em>[<\/em>\u2026<\/em>]<\/em>. <\/em>Derfor er det egentlig ikke et sp\u00f8rgsm\u00e5l om, hvorvidt Marianne Stidsen m\u00e5 udgive den her bog \u2013 det m\u00e5 hun gerne. Men der kan v\u00e6re ting i bogen, som overskrider de retlige rammer for ytringsfrihed.<\/em>\u201d <\/em>[<\/em>4<\/em>]<\/em><\/em><\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 sig ikke, at man ikke kan plukke h\u00e5ret af en skaldet. Woke-bev\u00e6gelsen viser, at det kan man. Eller man kan da i hvert fald g\u00f8re et ih\u00e6rdigt fors\u00f8g.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Noter<\/h2>\n\n\n\n

[1] https:\/\/www.bog-ide.dk\/produkt\/4536162\/marianne-stidsen-med-lov-skal-land-nedbrydes<\/a><\/p>\n\n\n\n

[2] En vigtig \u2013 og v\u00e6gtig \u2013 analyse af, hvad den feminiserede stat g\u00e5r ud p\u00e5, og hvordan den p\u00e5 flere planer griber ind i og \u00f8del\u00e6gger vores demokratisk-meritokratiske samfundsstruktur fik vi for nylig med Erik. J. Olssons og Catharina Gr\u00f6nqvist Olssons gennemresearchede og -dokumenterede bog Den mjuka staten. Feminiseringen av samh\u00e4llet och dess konsekvenser. <\/em>Stockholm: Karneval F\u00f6rlag 2024. https:\/\/www.karnevalforlag.se\/bocker\/den-mjuka-staten\/<\/a><\/p>\n\n\n\n

[3] I en artikelserie i \u00c5rsskriftet Critique har jeg beskrevet hele sagsforl\u00f8bet detaljeret: 1) https:\/\/aarsskriftet-critique.dk\/2024\/03\/takfordennegang\/<\/a> 2) https:\/\/aarsskriftet-critique.dk\/2024\/04\/stidsen-fe-sagen-er-et-opklarende-spejl-for-min-sag\/<\/a> 3) https:\/\/aarsskriftet-critique.dk\/2024\/06\/i-kampen-mod-woke-maa-vi-tage-boksehandskerne-paa\/<\/a>[4] https:\/\/uniavisen.dk\/studerende-havnede-i-bog-af-marianne-stidsen-uden-sit-samtykke-det-der-staar-er-loegn\/<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I ett aktuellt inl\u00e4gg i Uniavisen riktas allvarliga anklagelser mot Marianne Stidsens bok om samtycketslagstiftningen. Men Uniavisen v\u00e4grar publicera Stidsens replik, med h\u00e4nvisning till att \u201dtexten inte lever upp till Uniavisens publicistiska principer\u201d. I denna sommarkr\u00f6nika \u00e5terges repliken exklusivt f\u00f6r … Forts\u00e4tt l\u00e4sa →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12],"tags":[645,1138,746,1140,1139],"class_list":["post-5615","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-akademisk-frihet","tag-metoo","tag-kopenhamns-universitets","tag-marianne-stidsen","tag-samtyckeslag","tag-uniavisen"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/academicrightswatch.se\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5615","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/academicrightswatch.se\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/academicrightswatch.se\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/academicrightswatch.se\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/academicrightswatch.se\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=5615"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/academicrightswatch.se\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5615\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5619,"href":"https:\/\/academicrightswatch.se\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5615\/revisions\/5619"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/academicrightswatch.se\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=5615"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/academicrightswatch.se\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=5615"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/academicrightswatch.se\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=5615"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}